STEP 2
PLANTNING
Planteprocessen har vi gjort nem for dig, da alle PRIMA FÆRDIG HÆK leveres med en rodklump, der passer præcis i planterendens mål.
VEND PLANTERNE RIGTIGT
- Når du modtager din færdighæk, skal du som det første sørge for at vande dem godt op, inden du planter dem. Vand færdighækkens rodklump, så klumpen bliver drivvåd. Du skal vande grundigt, så planterne kan nå at absorbere vandet.
- Når du sætter hækken i planterenden én efter én, skal du tjekke, at du får vendt og drejet dem på den måde, der giver dig den mest tætte hækflade.
- Hækplanterne har to sider, der ikke er blevet klippet og to sider, der er blevet klippet i produktionsforløbet. Dette skyldes, at vi klipper og trimmer de to sider, som skal agere hækfacade (ex ind mod huset og ud mod vejen) efter plantning. Det er derfor vigtigt, at de to uklippede sider vendes ind mod hinanden, således at de strittende grene forener de enkelte hækplanter og skaber en sammenhængende hækflade.
- Hækplanters grensætning er varierende, og det er derfor vigtigt at være omhyggelig med placeringen af dem, når de plantes. Et godt tip, inden plantning er at placere planterne foran renden i den position, som du tænker at plante dem. Så kan du gå lidt væk, danne dig et overblik og sikre, at planterne står korrekt, inden du sætter dem ned i renden.
- Det miljøvenlige net om færdighækkens rodklump skal blive siddende på under plantning, fordi det har én vigtig funktion, nemlig at sikre, at hele rodnettet beskyttes under plantning, og når du stamper jorden til efter plantning. Alle vores net er 100% organiske og er produceret af juteplanten. Det betyder, at de hurtigt formulder efter plantning. Når hækken er plantet, er det en god idé at give hækken en let studsning i toppen og på siderne, så den får en pæn finish uden strittende grene.
