1. Forside
  2. /
  3. Produkter
  4. /
  5. Liguster 'Liga'

Liguster ‘Liga’

Ligustrum vulgare 'Liga'

Liguster ‘Liga’

Detaljer

Kendetegn

Pleje

Plante tæthed

Kvalitetsgaranti

Tilkøbsprodukter

Alt om liguster 'Liga'

Liguster ’Liga’ har en tæt grensætning, smuk opret form og en karakteristisk smuk dybgrøn farve. Med denne type færdighæk får du en hæk, der giver læ og privatliv fra dag ét og som er utrolig nem at få succes med.

Færdighæk i Liguster ’Liga’ er et populært hækvalg i mange villakvarterer på grund af den smukke dybgrønne farve og hækkens tætte grenstruktur, der sikrer grønt læ og afskærmet privatliv med det samme efter plantning.

Plantetidspunkt

Du kan plante færdighæk i liguster næsten hele året rundt. Vi anbefaler, at du planter liguster fra midten af september til og med juli.

Max højde og bredde på hækken

    • Max højde: 3 - 4 m.
    • Max bredde: 2 - 3 m.

Læs mere

Specifikke kendetegn ved 'Liga'

    • Delvis stedsegrøn/vintergrøn
    • Tåler sandet jordbund
    • Tåler leret jordbund
    • Tåler fugtig jord
    • Tørketålende
    • Vindstærk
    • Skyggetålende
    • Tåler salt luft
    • Får blomster og bær
    • Tåler byluft
    • Angribes ikke af dyr
    • Giftig

Løvfald
Liguster 'Liga' har løvfald i marts/april.

Læs mere

Pleje

Hækklipning 

Vi anbefaler, at du klipper din ligusterhæk to gange årligt; slut juni og igen til vinter (omk. november - marts).

Hvor hurtig vokser hækken?

  1. år: 10 cm (mindre vækst 1. år, hvor planten skal etablere sig)
  2. år og derefter: 20 cm pr. år.

Gødning

Vi anbefaler, at du bruger HORNUM hækgødning eller en lignende gødning to gange årligt; slut april og slut juni. Når du giver gødning, skal du bruge ca. 1 dl HORNUM hækgødning pr. meter hæk.

Afdæk med Champost jordforbedring
Efter plantning i foråret kan du med fordel afdække jorden med et lag jordforbedring fra Champost. Jordforbedringen giver gode næringsstoffer til hækken, holder på fugten i jorden og hjælper med at holde ukrudt væk. Det giver ikke værdi at udlægge jordforbedring om vinteren, da planterne her i dvale og sne og slud blot vil vaske gødningen af, inden hækken igen er klar til at optager gødningen, når den ‘vågner’ i marts/april.

Drypslange
Når du køber hæk, er det en god ide at købe en drypslange. Korrekt vanding er nemlig altafgørende for at få succes med hækkens. Drypslangen hjælper dig med at sørge for retmæssig og målrettet vanding. Når du vander med en drypslange, drypper vandet langsomt ned på jorden. Vandet synker således direkte ned til rødderne, fordi vandet langsomt drypper målrettet i et tempo, som gør at jorden kan nå at absorbere alt vandet. Det er en anbefalelsesværdig og let måde at vande på, der samtidig reducerer vandforbruget, hvilket er godt for både miljøet og din pengepung.

Plante tæthed

Tæthed – plant 3 eller 2,5 færdighæk pr. m.

På produktbilledet står der 3 liguster på 1 meter. For det pæneste, mest voluminøse, tætte og færdige resultat anbefaler vi, at du planter 3 liguster pr. meter.

2,5 plante pr. meter

Vores færdighæk i Liguster ‘Liga’ produceres i en meget kraftig kvalitet, og du kan derfor godt nøjes med at plante 2,5 plante pr. meter, og vente lidt på, at hækken lukker helt tæt. Det vil også give et flot resultat, dog opnår du ikke samme harmoniske tæthed som på produktbilledet.

Hvis du ønsker at plante 2,5 plante pr. meter, skal du blot gange det antal meter du har opmålt med 2,5, og derefter indtaste antallet af planter under 'ønsket antal’.

Læs mere

Kvalitetsgaranti

Vi tager kvalitet seriøst
Som Skandinaviens førende producent af færdighæk tager vi kvalitet meget alvorligt, og vi prøver hele tiden at udvikle os for at gøre det nemmere for almindelige mennesker at forstå, hvad en kvalitets-færdighæk er.

Hvad kan du forvente af vores hække?
Derfor har vi som de første i branchen formuleret en række skrappe standarder for vores bøge- og ligusterhække. På den måde har vi gjort det gennemsigtigt for alle forbrugere, hvad de præcist kan forvente af en færdighæk fra os. Og vi garanterer naturligvis, at hækkene lever op til disse, når de leveres hjem til dig.

Kvalitetsgarantien giver dig et fyldestgørende indblik i, hvad du kan forvente dig af hækkenes størrelse, forgrening, rødder og jordklump mm. ift andre hæktyper fra andre producenter, hvis du spørger ind til dette.

Den mest hårdføre liguster

Liguster ‘Liga’ er den mest robuste veludviklede ligustertype på markedet. Det er med planter som med alle andre produkter i andre brancher - man arbejder hele tiden på at teste, udvikle og klone bedre planter. I den forbindelse er liguster ‘ Liga’ den bedste, mest klimastærke og sunde ligustertype på markedet nu. I gamle dage var det eksempelvis liguster ‘Atrovirens Select’, som man anbefalede, men den er for længst overhalet af nye, stærke ligusterhæk-typer. På nuværende tidspunkt her liguster ‘Liga’ førertrøjen. Eksempelvis er liguster ‘Liga’ mere vindstærk end en liguster ‘Atrovirens Select’.  

Færdighækken liguster ’Liga’ er en meget hårdfør hæktype, der trives i både sandet og leret jord. Hækken er tørke- og skyggetålende og så er den meget vindstærk og har en naturlig god og stærk vækst. Disse gode egenskaber gør, at denne type liguster færdighæk klarer sig godt, nærmest uafhængigt af plantestedet. Hækken er med andre ord meget nemt at etablere og får hurtigt fat i haven hjemme hos dig. 

Liguster liga
PRIMA FÆRDIG HÆK bøgehæk
bøgehæk

Hvorfor vælge PRIMA FÆRDIG HÆK?

clock-white

Markedsledende tæthed

PRIMA FÆRDIG HÆK gror 4 – 7 år i vores produktion, før vi sætter dem til salg. Vi tager os altså særlig tid om at skabe tætte og fyldige færdighæk, før vi frigiver dem til salg. Vi hæmmer bl.a. væksthastigheden yderligere ved at rodskære planterne, og det er én af grundene til, at vi producerer den utrolig tætte kvalitet, som vi er kendt for. Når vi hæmmer væksthastigheden skyder hækkens sidegrene ud tættere på hinanden, og det er netop dét, der giver dig mest privatliv bag hækken. Læs hækguiden her.

leaf-white

Grogaranti

Den lille hvide PRIMA FÆRDIG HÆK label, der hænger på hver hæk ved levering, er dit bevis på, at du står med en ægte PRIMA FÆRDIG HÆK, og at du er omfattet af vores grogaranti. Garantien er din tryghed for at du med garanti får succes med hækken, når du følger plante- og pasningsvejledningen. Ellers sender vi kvit og frit en ny.

cloud-white

Robuste og volumiøse hække fra Fyn

Færdighæk er ikke bare færdighæk. Der findes mange forskellige kvaliteter, og det kan være svært at navigere i, hvad der er vigtigt at forholde sig kritisk til som forbruger, idet færdighæk ikke just falder i kategorien hverdagsindkøb. Derfor har vi lavet en færdighæk-guide, der viser, hvad du skal kigge efter, når du skal spotte en kvalitetsfærdighæk.